Snak om det
– familiesamtaler når forældre er i krise
Hvad børn ikke ved har de ondt af -snak om det!
Når vi forældre er i krise, fysisk eller psykisk syge, kan vi ikke undgå, at vores børn bliver påvirkede. Som forældre ønsker vi ikke, at vores børn lider under det, hvis vi selv har det svært. Derfor prøver vi bedst muligt at skåne dem, måske bl.a. ved at skjule, hvordan vi virkelig har det.
Imidlertid mærker børnene altid hvordan stemningen er i hjemmet, om der er overenstemmelse imellem hvordan vi har det, og hvad vi viser udadtil. Hvis de mærker en uoverensstemmelse og ikke får nogen forklaring på det, de mærker, vil de have tendens til at udtænke deres egne forklaringer. Meget ofte føler børnene sig skyldige, når deres forældre har det svært, eller de føler sig anvarlige for deres forældres velbefindende.
Derfor giver det rigtig god mening at fortælle børnene det, hvis vi befinder os i en krise.

Det vigtigste budskab vil være, at det aldrig er børnenes skyld, samt at aflaste dem for angst, bekymringer og ansvar..
Hvordan kan vi bedst tale med vores børn? Hvornår er det for meget eller for lidt? -Netop dette kan jeg hjælpe jer med at finde ud af. Familiesamtalerne vil ydermere bidrage til at styrke jeres indbyrdes relation og bånd til hinanden.
I første samtale, taler jeg med jer forældre alene uden jeres børn. Sådan kan vi på forhånd sammen finde ud af, hvad der giver mening, at I fortæller jeres børn og hvordan I bedst kan gøre det. I anden samtale er børnene med. Ved disse familiesamtaler anvender jeg Karen Glistrups metode „Snak om det“.